LogosMedia logo Forside · Handelsbetingelser · Om Logosmedia · Kontakt
PBS Kort
 
SØG
VAREKURV

Anmeldelse af "Tekstsystem for børneklubber (1)"



DKK: 400.00


· LÆS MERE
God hjælp til børneklubledere

LM og LogosMedia letter opgaven for ledere af søndagsskoler og børneklubber med gennemtænkt materiale.

Det er ikke nemt at være leder af en søndagsskole eller en børneklub, hvis man både vil give en solid undervisning og samtidig gøre den så levende, at børnene ikke når at kede sig, men alligevel får reel viden.
LM’s børne- og juniorafdeling og LogosMedia har udgivet en håndsrækning til både nye og rutinerede ledere, for de kan alle finde god inspiration i bogen – trods dens syndigt kedelige og intetsigende titel Tekstsystem for børneklubber.
Den titel sender et helt forkert signal, for bogen griber tvært-imod veloplagt fat i en masse af de gode historier i Bibelen og lader dem få lov at tale ind i børnenes fantasi på en måde, så de kan blive en del af moderne børns – og voksnes – ballast.
Troen kommer som bekendt af det, der høres, og her kan bogen være rigtig god hjælp. Et af de praktiske og gennemtænkte pædagogiske træk ved den er, at der ved hvert afsnit både er inspiration til lederne i legestuen samt to vinkler på teksten, den ene især beregnet på de små, den anden på større børn. Der er også masser af gode råd om, hvordan man kan gøre undervisningen levende og inddrage børnene med ret enkle midler.
Som noget nyt kan tegne- og opgaveark og ideer downloades fra nettet. Når man køber et eksemplar af bogen, får man også en kode, der åbner for herlighederne.
Det er et stykke velgennemtænkt pædagogisk arbejde, der – trods bindets tyngde på hele 717 gram – nok kan blive et redningsbælte for mange børneklubledere. Og ungerne vil sandsynligvis nyde resultaterne. Men hvorfor har man dog ikke lagt en tilsvarende kreativ og pædagogisk energi i at finde en titel, der kunne tiltrække i stedet for afskrække potentielle brugere?


Per Borgaard
Udfordringen 7. marts 2007
7xFra mit hjerte ud149,95
7xBliv hørt! Til en fo...249,95
7xOg Gud skabte Darwin99,95
Total3498,95

NYHEDSBREV

DKK 299,95
Fællessang, spiraludgave


Fællessang indeholder
177 sange og e...
· Læs mere
ANMELDELSE
En bog man ikke hurtigt gør sig færdig med
Når man som fritidsprædikant i Luthersk Missionsforening (LM) hører titlen på denne nye bo...
· LÆS MERE
 
LogosMedia · Industrivænget 35 · 3400 Hillerød · T 48 20 76 90 · F 48 20 76 99 · E logosmedia@dlm.dk · Åbningstider: Mandag, tirsdag og torsdag 9-16 · Fredag 9-15
Udviklet af landIT