Anmeldelse af "Gør som Gud - bliv menneske"

Blandt mange fordomme om kristendommen findes den tanke, at kristendommen er livsfornægtende og ødelægger et godt menneskeliv. Denne bog er et overbevisende opgør med den kritik. Men bogen er mere end det, den er et velgørende forsvar for, at sand kristendom og sand menneskelighed hører sammen, at kristen åndelighed leder ind i menneskeligheden og ikke væk fra den.
Den svenske forfatter Stefan Gustavsson er leder af Credo Akademin i Stockholm og kendt i Danmark for sin bog "Med god grund" om kristent trosforsvar. Han skriver klogt og enkelt, og læsernes mulige indvendinger tages alvorligt og besvares med ærlige og bibelske svar.
Bogens anliggende et at vise læseren, at frelsen og skabelsen hænger uløseligt sammen. Det kan måske lyde som en selvfølge, men er det desværre ikke. En del tale om det kristne liv og håb er op igennem historien - og i vores egen tid - sket løsrevet fra skabelsens virkelighed. Men det er en misforståelse. Kristen tro er et ja til skaberværket og mennesket. Frelse er ikke frelse fra den skabte verden til et åndeligt liv, men genoprettelse af skaberværket, og dermed også af en sand menneskelighed.
Bogen er en minitroslære, hvor det påvises, at de afgørende begivenheder i den kristne tro alle indebærer et ja til mennesket, som menneske. Det gælder både skabelsen, forståelsen af syndefaldet, inkarnationen, Jesu død og opstandelse og til sidst hans genkomst.
Men bogen berøre også en rækketemaer i det kristne liv, hvor menneskeligheden nogle gange forsvinder i en misforstået åndelighed. Det drejer sig om bøn, om hvad der er tjeneste for Gud og om forholdet til penge.
I et sidste længere kapitel svares der på spørgsmålet: Er det ikke umenneskeligt, at menneskeheden deles til sidst og nogle går fortabt? Det svares der godt på - så godt, at selv dommen til sidst bliver en bekræftelse af den kristne tros ja til skaberværket og mennesket.
Jeg synes, bogen har et anliggende, som ikke alene er sandt og bibelsk, men også i høj grad er befriende og yderst relevant. Jeg tror, at den kan være med til at fastholde noget helt grundlæggende, som vi i en pietistisk vækkelsestradition kan have en tendens til at glemme, nemlig at frelsen i Kristus ikke afløser skabelsen, men bekræfter og genopretter den.